Kloklip, analkirtler og pelspleje: de små ydelser

Kloklip er den mest almindelige lille plejeydelse. Kløer, der bliver for lange, kan give dyret en akavet gang, sætte sig fast eller i værste fald vokse ind i trædepuden. Mange dyr slider selv kløerne, men især ældre, mindre aktive eller indendørs dyr har brug for hjælp. En kloklip er hurtig og tilbydes ofte uden tidsbestilling.

Analkirtler er to små kirtler ved dyrets endetarm, som normalt tømmes af sig selv. Hos især nogle hunde kan de blive tilstoppede, hvilket giver kløe, ubehag og den velkendte adfærd, hvor hunden "kælker" på bagdelen. Dyrlægen kan tømme kirtlerne, og ved gentagne problemer kan der være behov for en nærmere undersøgelse.

Øreskylning bruges ved ophobet ørevoks eller begyndende øreproblemer. Ører, der lugter, er røde eller kløer, kan være tegn på betændelse eller øremider, og her bør dyrlægen vurdere øret, før der skylles, så den rette behandling vælges.

Udover disse ydelser tilbyder mange klinikker eller trimmesaloner egentlig pelspleje som bad, trimning og redning af filtret pels. Det ligger uden for den egentlige dyrlægefaglige behandling, men hænger sammen med dyrets generelle velvære.

Tjek jævnligt dit dyrs kløer, og få dem klippet, når de rører gulvet, krøller eller generer dyret. Reagér på tegn som at dyret slikker meget ved poterne eller går anderledes. Ved analkirtler bør du søge hjælp, hvis dyret kælker, slikker sig meget bagi eller virker utilpas i området. Ved ører skal du reagere på lugt, rødme, kløe eller rysten med hovedet.

Mange af opgaverne kan du med lidt øvelse klare selv. Med en egnet klotang kan du klippe kløerne, hvis du er forsigtig med ikke at ramme den følsomme "livnerve" inde i kloen. Er du usikker, så bed dyrlægen eller klinikpersonalet vise dig teknikken — så bliver de næste gange nemmere for jer begge.